Bliv spiseven eller spisevært

Selskab til maden giver appetit på livet.


Har du tid og lyst til godt selskab over middagsbordet? Vil du gøre nogen glade? Kan du lide at spise med andre?


Du får

  • muligheden for, at spise et måltid mad sammen med en borger
  • fællesskab og netværksarrangementer med andre spisevenner
  • projektet betaler for maden.


Spiseven-ordningen er frivillig. Du kan tilmelde dig, hvis du gerne vil prøve den. Du kan selvfølgelig stoppe med den igen, hvis det viser sig ikke at være noget for dig.


Bliv spisevært
Har du indimellem lyst til mere selskab, så inviter en spiseven. Du skal være pensionist og bo i Tønder Kommune. Du skal ikke visiteres eller godkendes til ordningen.


Du får

  • en gæst i dit hjem én gang om ugen
  • hyggeligt samvær med den samme spiseven hver gang
  • mad til to personer – du betaler kun for dig selv.


Fakta
Har du lyst til at blive spiseven eller vide mere om ordningen, så kontakt Frivilligcenter Tønder på tlf. 60 24 73 00.