Bliv frivillig

Vi søger frivillige til projekter samt formidler ledige frivilligjobs i foreninger i Tønder Kommune.
Se et udvalg herunder.

Unge frivillige søges til

UFL-Tønder

Vi er en ungdomsklub for Unge mennesker med særlige behov. Vi holder til i Vestergade 56 st. på gågaden i Tønder. Vi afholder ugentlige klubaftner onsdag aften, typisk mellem kl. 18/19.00 – 21.00.

UFL- medlemmerne udarbejder i samarbejde med de frivillige et halvårligt aktivitetsprogram. Aktiviteterne er mangfoldige og kun manglende fantasi og økonomi sætter grænser. Vi afholder Fællesspisninger, Klubaftner, Udflugter, Virksomhedsbesøg, Kreative aftner og meget, meget mere... Du kan se mere på Facebook.

Vi søger FRIVILLIGE, særligt mangler vi UNGE mennesker, som har lyst til at være sammen med vore klubmedlemmer på klubaftener og som vil deltage ved diverse arrangementer og udflugter. Vi vil gerne have dig med, som aktiv medspiller og inspirator i udvikling af UFL-Tønder.

Og hvad får DU så til gengæld?


Løn, kan vi desværre ikke give dig… Men masser af livsglæde og mange gode oplevelser… Et socialt fællesskab… Erfaring i at arbejde med mennesker…


Vil du høre mere, kan du kontakte Koordinator Solvejg Harboe for en uforpligtende snak.


Ring på mobil nr.: 23 84 68 11 eller skriv på mail: socish@toender.dk

3 tirsdage om måneden mellem kl. 16.00 og 18.30 afholder vi Familieværkstedet – en aktivitet for familier hvor vi hygger og skaber netværk og gode bekendtskaber.


Vi kan være mellem 40 og 70 mennesker.  Vi spiser sammen og vi laver sjove og lærerige aktiviteter sammen.


Vi mangler nogle friske unge mennesker som kunne tænke sig at stå for samværet med børnene omkring en aktivitet samt som har lyst til at lege med børn i alle aldre imens deres forældre får tid til at snakke med andre voksne.


Vi har et stort hus med mange muligheder for forskellige aktiviteter samt store ude arealer med stisystem til park og legeplads.  Der kan muligvis også skaffes adgang til gymnastiksal.


Familieværkstedet er en af vores faste grupper her i Familieværkstedet Tønder.  Vi er et samskabelsesprojekt mellem Frelsens Hær og Tønder Kommune.  Din rolle som frivillig vil ligge under Frelsens Hær med alt hvad det indebærer af introkursus, forsikring samt inkluderende og udviklende fællesskab.


Frelsens Hær er en kristen organisation hvor vi tror på at alle mennesker har uendelig værdi og derfor skal behandles med værdighed og respekt.


Kontakt Katja Foverskov Quilty eller kom forbi Østergade 69 i Tønder, hvis du vil være med.


Tlf: 31423063

Mail: kaqu@fhmail.dk

 

Børneaktivitetsansvarlige samt legeonkler søges til vores Familieværksted

Frelsens Hær

Forplejning til Læringscafé

Frelsens Hær


Vi søger en frivillig der før og under Læringscaféen vil være ansvarlig for at lave en sund snack til børnene og de frivillige når der afholdes Læringscafé hver mandag fra kl. 14.00 til 16.00.


Opgaven vil bestå i at lave og servere en sund snack samt oprydning efterfølgende.  Nogle gange vil det være relevant at involvere nogle af børnene i processen også med formålet at lære børnene om sunde snacks og sund livsstil i det hele taget.


Tidsrammen er ugentligt 3 mandage om måneden mellem kl. 13.30 og 16.00.


Læringscaféen er en af vores faste grupper her i Familieværkstedet Tønder.  Vi er et samskabelsesprojekt mellem Frelsens Hær og Tønder Kommune.  Din rolle som frivillig vil ligge under Frelsens Hær med alt hvad det indebærer af introkursus, forsikring samt inkluderende og udviklende fællesskab.


Frelsens Hær er en kristen organisation hvor vi tror på at alle mennesker har uendelig værdi og derfor skal behandles med værdighed og respekt.


Kontakt Katja Foverskov Quilty eller kom forbi Østergade 69 i Tønder, hvis du vil være med.


Tlf: 31423063

Mail: kaqu@fhmail.dk


Frivillige jobmentorer søges til vores Familieværksted

Frelsens Hær


Vi søger personer med professionel baggrund samt mange års erfaring fra arbejdsmarkedet til at støtte unge og voksne tilknyttet vores projekt når de skal enten starte i fritidsjob/job eller tilbage på arbejdsmarkedet efter mange års fravær.


I vores projekt arbejder vi med familier som af mange forskellige grunde måske aldrig har været på arbejdsmarkedet eller som har været væk fra arbejdsmarkedet i mange år.  Ofte arbejder vores familier med kommunen omkring at opnå kontakt til arbejdsmarkedet men der kan stadig være mange praktiske områder hvor støtte kan være til stor hjælp for at komme godt i gang og for at bevare et job.


Her i Familieværkstedet har vi en Job Café hvor vi holder øje med ledige stillinger og vi også er behjælpelig med at skrive ansøgning og udarbejde CV.  Vi arbejder også på at udvikle et virksomhedsnetværk.


Vores plan med de frivillige jobmentorer er:

  • Hovedsageligt en-til-en kontakt mellem frivillig og borger
  • At støtte omkring nye rutiner når man skal på arbejde (se på tog og buskøreplaner, tale om arbejdstider og hvordan kommer man til tiden, aftaler skal laves i forhold til børnepasning og lignende)
  • At støtte i hvordan man opfører sig på en arbejdsplads fx i forhold til at melde sig syg, hvordan man er klædt, ferieregler og lignende
  • at være kontaktperson mellem arbejdspladsen og borgeren så man kan støtte begge parter i processen
  • At man som frivillig er indstillet på stabilitet og at være støtte i mindst 4 – 6 måneder til samme person


Familieværkstedet er et samskabelsesprojekt mellem Frelsens Hær og Tønder Kommune.  Din rolle som frivillig vil ligge under Frelsens Hær med alt hvad det indebærer af introkursus, forsikring samt inkluderende og udviklende fællesskab.


Frelsens Hær er en kristen organisation hvor vi tror på at alle mennesker har uendelig værdi og derfor skal behandles med værdighed og respekt.


Kontakt Katja Foverskov Quilty eller kom forbi Østergade 69 i Tønder, hvis du vil være med.


Tlf: 31423063

Mail: kaqu@fhmail.dk


Frivillige til at facilitere samtale ved spisebordet

Frelsens Hær


Vi søger frivillige til vores Familieværksted som har lyst til at tage ansvar for at snakken om spisebordene flyder og at alle deltager.  Det er vigtigt at du som samtale ansvarlig bliver ved bordet og skaber en god stemning således at alle føler sig set og hørt.


Familieværkstedet finder sted om tirsdagen – 3 tirsdage om måneden.  Formålet er at give familier en god oplevelse samt at møde andre familier og danne netværk.


Vi mødes kl. 16 og aftensmad bliver serveret kl. 16.15.  Fra omkring kl. 17.15 foregår der en aktivitet hvorefter vi får frugt og kage.


Til Familieværkstedet kan vi være mellem 40 og 70 mennesker og vi sidder ved borde med omkring 8 til 10 personer både børn og forældre.


Som samtaleansvarlig bliver opgaven at facilitere og støtte den gode samtale imellem alle ved bordet.  Der er ingen praktiske opgaver involveret.


Familieværkstedet er et samskabelsesprojekt mellem Frelsens Hær og Tønder Kommune.  Din rolle som frivillig vil ligge under Frelsens Hær med alt hvad det indebærer af introkursus, forsikring samt inkluderende og udviklende fællesskab.


Frelsens Hær er en kristen organisation hvor vi tror på at alle mennesker har uendelig værdi og derfor skal behandles med værdighed og respekt.


Kontakt Katja Foverskov Quilty eller kom forbi Østergade 69 i Tønder, hvis du vil være med.


Tlf: 31423063

Mail: kaqu@fhmail.dk


Bliv frivillig repræsentant for

Røde Kors Asyl

Gør som Magda og andre frivillige i Tønder - støt et ungt flygtningebarn i Danmark!

Magda er frivillig repræsentant i Røde Kors Asyl. Sammen med andre frivillige repræsentanter er hun med til at støtte unge flygtningebørn, der kommer til Danmark uden deres forældre og bor på Børnecenter Tønder. Magdas frivillige arbejde består i at støtte og vejlede barnet under asylsagen, og give barnet nogle oplevelser, der kan være med til at gøre ventetiden på børneasylcentret lettere.

Så har du overskud, erfaringer med børn/unge og interesse for socialfagligt arbejde og/eller juridisk viden, så er du måske den person, vi søger.


Vil du høre mere? Så kontakt Jørgen Ørbek Petersen på

joergen.1939@gmail.com.

Der søges

Venskabsfamilier

Kunne du tænke dig at være nogens bonus-tante/onkel? Og har du 2-3 gange om måneden hvor du gerne vil bruge nogle timer sammen med et barn, der har brug for lige netop dig/jer? Så læs med her.

Vi søger pt. frivillige venskabsfamilier til børn og unge, der enten er anbragte eller som lever i en udsat position og er fattig på relationer. Vi tror på, at et godt netværk kan være vigtige faktorer, i forhold til at forebygge yderligere social udsathed. At kunne spejle sig i andre mennesker gennem opvæksten er betydningsfuldt, når man f.eks. selv skal stifte familie en dag. Hvordan jeres familie konstellation ser ud er ikke vigtig, bare der er hjerterum og vilje til at skabe langvarige relationer.

At være venskabsfamilie gør ikke alene en stor forskel for det enkelte barn, men har også en stor effekt på jer som familie. Som mange af vores familier siger, så er børnene blevet en del af deres liv nu og det ville de ikke være foruden.


Læs mere på vores hjemmeside og tøv ikke med at kontakte os. www.mentorbarn.dk

Frivillige søges til

Varmestuen i Tønder

Vi er i varmestuen en gruppe frivillige, der tre aftener om ugen, søndag, tirsdag og torsdag, laver kaffe og aftensmad til vores besøgende. Vi er en samling voksne, der har et godt sammenhold, præget af humor, fleksibilitet og rummelighed.

Kunne du se dig selv bruge et par aftener eller tre i måneden på at hygge om vore brugere, det vil sige lave mad og snakke over bordet om stort og småt, så send vores formand en besked. Thomas B. Sørensen kan træffes på tummes@gmail.com


Se mere her: Varmestuen Tønder

Vil du støtte

Uhelbredeligt syge i eget hjem?

Banker dit hjerte for at hjælpe mennesker, der er ramt af alvorlig sygdom? Kan du arbejde i et felt, hvor døden er en tydelig del af livet? Så har du mulighed for at blive en del af Frivillig Palliativ Indsats i Røde Kors, hvor vi støtter uhelbredeligt syge i eget hjem 3 timer om ugen.

Støtten er udelukkende af medmenneskelig karakter – dvs. opgaver, som ”naboen” ville kunne udføre: aflægge besøg, aflaste den pårørende og i det hele taget bringe liv og overskud ind i hjem, der er ramt af alvorlig sygdom.

Vi samarbejder med og afgrænser os tydeligt til den fagprofessionelle indsats i hjemmet. Du vil indgå i et korps af frivillige, som hurtigt træder til, når en patient eller pårørende har brug for hjælp. Du bliver introduceret grundigt til opgaven, får løbende sparring og mulighed for at deltage i kurser og temadage.


Kontakt aktivitetsleder: Mette Ludvig Bagger Hansen på sydjylland.syd.palliativ@rodekors.dk eller 22 37 74 80


Eller læs mere her: Frivillig palliativ

Der søges

Strikkere

'Kantmaskerne i Syd' strikker til udsatte i Danmark, og de søger flere strikkere på tværs af kommunegrænser.

Garnet er gratis og kan afhentes i Haderslev den 2. lørdag i måneden, efterfulgt af social hygge og mulighed for køb af beværtning.


Se mere her eller tag kontakt til frivilligcenteret, så bliver du guidet videre

Retshjælpen ved

KFUM´s

Retshjælpen drives af KFUM's Sociale Arbejde og har eksisteret siden 2012. Formålet med rådgivningen er, at hjælpe udsatte mennesker med juridiske sager, der er uoverskuelige for dem eller blot give gode råd.

AT VÆRE FRIVILLIG - Som frivillig juridisk rådgiver er du enten cand.jur eller stud.jur. samtidig med, at du har lyst til at gøre en forskel for andre mennesker, der har det svært. Man skal kunne afsætte to timer hver anden uge, der passer ind i dit skema.

Du tilbydes tryg oplæring samt intern uddannelsesdag, der vil klæde dig på, til at arbejde som frivillig rådgiver.Derudover vil I blive tilbudt løbende frivillige kurser.


Eller læs mere her: Retshjælpen ved KFUM's